Formand Helene Svendsen fra Høreforeningen på Bornholm fortæller, at en beregning viser, at op mod en million danskere vil have høreproblemer i 2030. Hun beskriver det som en folkesygdom med mange konsekvenser. For eksempel kan det være sværere at gennemføre en uddannelse eller fastholde et job. Der er også større risiko for at opleve ensomhed, isolation og nedsat livskvalitet.
– Høreforeningen står klar med gode råd og information om, hvordan du får et godt liv med høretab. For det er nemlig ingen skam at høre dårligt, men det er en skam, hvis du lader dit høretab begrænse dig, fortæller Helene Svendsen.