Lokal ejendomsmægler vinder intern pris

Lokal ejendomsmægler vinder intern pris
Som det fremgår af billedet, var det mere end æren, som Martin W. Kok-Hansen fra Danbolig scorede i forbindelse med prisen. Foto: Danbolig
NOTITS | 6. MAJ 2024 • 16:00
NOTITS
6. MAJ 2024 • 16:00

Nordea har kåret årets bedste ejendomsmægler, og han er fra Bornholm.

Der er flere grunde til, at Nordea har valgt at give Martin W. Kok-Hansen prisen som årets Danbolig-mægler.

Kæden er bankens egen, men med 140 butikker på landsplan er det alligevel et halvlille nåleøje, som Martin W. Kok-Hansen er sluppet igennem og har kørt sine kædekollegaer ud på et sidespor med prisen.

Det er et resultat af Martin W. Kok-Hansens præstation indenfor bolighandel, drift af hans to butikker i Rønne og Nexø samt hans indsats for at blive en fremtrædende person på Bornholm, som Nordea har vurderet, skal udløse deres interne pris.

– Jeg må indrømme, at jeg føler mig meget ydmyg over at modtage denne pris. Det var virkelig en glædelig overraskelse, og jeg havde slet ikke forventet det. Det betyder utroligt meget for mig, og jeg er dybt taknemmelig for denne anerkendelse, som jeg ikke havde kunnet opnå uden mine fantastiske medarbejdere, siger Martin W. Kok-Hansen.