Anklageren argumenterede med, at sagen skal efterforskes yderligere, samt at man er på jagt efter medgerningsmænd.
I mellemtiden havde den anklagedes forsvarer læst op på sagen og ændret holdning til, om pressen måtte blive siddende.
Forsvareren konstaterede tørt, at den anholdte allerede havde sat navn på de andre mistænkte, hvorfor det ikke gav mening at argumentere for, det ikke måtte komme til offentlighedens kendskab.
Dommeren spurgte de tilstedeværende to journalister, om de protesterede mod at blive sendt ud af retssalen. Det gjorde pressefolkene, men efter at have tænkt over det, valgte dommeren alligevel at efterkomme anklagerens ønske og lukkede dørene helt og aldeles i.