Rapport foreslår omfattende reform af EU's indre marked

Forud for EU-topmødet i denne uge foreslår længe ventet rapport en omfattende reform af EU's indre marked.

Det er hovedbudskabet i en længe ventet rapport, som kommer i forbindelse med denne uges EU-topmøde. Topmødet har ud over Mellemøsten og Ukraine særlig vægt på økonomiske emner.

Her står konkurrenceevnen centralt.

Der er tiltagende bekymring i EU for, at de 27 medlemslande samlet set er ved at falde alvorligt bagud i den globale konkurrence.

Derfor bør der ifølge rapporten gennemføres reformer af reglerne for det indre marked.

Måske mest kontroversielt foreslår rapporten, at statsstøttereglerne ændres, så EU-landene i højere grad indbetaler til en fælles støttekasse.

Det vil modvirke, at "rige" EU-lande skævvrider det indre marked ved at give egne virksomheder mere statsstøtte og ifølge rapporten sikre investeringer der, hvor EU er i hårdest global konkurrence.

Derudover bør de nuværende fire friheder i det indre marked - den fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital - suppleres med en femte: Deling af viden og forskning blandt EU-landene.

Det viser et udkast til rapportens konklusioner, som cirkulerer i Bruxelles forud for topmødet.

- I løbet af de seneste tre årtier er EU's andel af den globale økonomi blevet mindre, og EU's repræsentation blandt verdens største økonomier er faldet kraftigt til fordel for de voksende asiatiske økonomier, hedder det i rapporten.

Den er samlet af den tidligere italienske premierminister Enrico Letta, der vil aflevere den på EU-topmødet senere på ugen.

I rapporten lægger Letta ikke skjul på, at det indre marked blev til i en helt anden tid. Dengang udgjorde Kina og Indien under fem procent af verdensøkonomien, og begrebet BRIC-landene var end ikke opfundet.

På den baggrund er der et stort behov for reformer, der kan omstille det indre marked til en global økonomi, hvor USA og Kina suger investeringer til sig. Og ikke holder igen med statsstøtte til egne industrier, fastslår rapporten.

Derfor var forhåbningen hos Dansk Industri, at EU-landenes stats- og regeringsledere hurtigt vil sætte handling bag Lettas intentioner.

Her lægger rapporten dog op til, at der først skal "skabes en strategi for det indre markeds fremtid".

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, mener ikke, at man trække processen mere ud:

- Store hensigtserklæringer er ikke længere nok. Den tid er forbi. Det er meget konkret handling, der skal til, siger Lars Sandahl.

Blandt erhvervsledere hører han tale om, at EU nærmest er i gang med at "afindustrialisere". Det bliver også berørt i Letta-rapporten:

- Europa kan ikke - og bør ikke - overlade sin rolle som førende inden for produktion til andre, står der i udkastet til konklusioner.

DI's administrerende direktør peger på, at EU først og fremmest bør rydde op i regler og bureaukrati. Sker det ikke, så vil europæiske arbejdspladser rykke til blandt andet USA, mener han:

- Tag bioscience, som på alle måde vil være afgørende for fremtidens fødevare, sundhed og grøn omstilling. Her har Danmark og Europa teknologi virksomheder på et meget højt niveau.

- Men de er i gang med at flytte ud af Europa. Det sker ikke om lidt. Det sker nu. For det tager op til syv år og nogle gange længere at få godkendt et nyt produkt i EU. I USA tager det to år.

- Ingen virksomheder med respekt for sig selv kan tillade sig at blive Europa på det grundlag, siger Sandahl.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ventes at deltage i det ekstraordinære EU-topmøde, der holdes onsdag og torsdag i Bruxelles.

/ritzau/